KTO

Lønjusteringsaftaler, lønsystem

Kort om hovedbestemmelser i dag

De gældende aftaler om lønninger, som populært kaldes lønjusteringsaftalerne, definerer og fastsætter grundelementerne i løntrinssystemet. Det vil sige lønnens størrelse på de enkelte trin. Aftalen udmønter endvidere størrelsen af de generelle lønstigninger på alle løntrin for alle ansatte. Derudover har der enkelte gange været udmøntet ekstraordinære forhøjelser på udvalgte løntrin.

Der er indgået særskilt aftale for hvert af forhandlingsområderne, men indholdet i løn-justeringsaftalerne er stort set enslydende.

I relation til lønjusteringsaftalerne er der indgået aftale om nyt grundbeløbsniveau pr. 31. marts 2000. Aftalen, som beskriver gældende regler og overgangsbestemmelser i forhold til anvendelse af grundbeløb pr. 31. marts 2000 som aftaleniveau, indgår som bilag til lønjusteringsaftalerne.

I protokollat om nogle centrale lønbegrebers indhold efter overgangen til nyt lønsystem defineres en række nye begreber efter omlægningen af tjenestemandslønsystemet. Disse begreber er bl.a. indarbejdet i lønjusteringsaftalerne.

Aftalerne omfatter overenskomstansatte og tjenestemænd indenfor de respektive for-handlingsområder.

Løntrin, den samlede procentregulering og områdetillæg
Løntrinssystemet består af 55 trin, samt en særlig kategori af stillinger, som pr. 31.3.2005 blev aflønnet på trin 55. Den samlede løn på de enkelte trin er sammensat af tre elementer: en grundsats i 31.3.2000-niveau, procentreguleringen og evt. et områdetillæg.

Grundsatsen på de enkelte trin er oplistet i bilag til aftalerne. Rent teknisk effektueres de generelle lønstigninger ved, at der beregnes en samlet procentregulering, som grund-satsen i 31.3.2000-niveau så reguleres med.

Den samlede procentregulering er summen af de aftalte generelle lønstigninger og udmøntninger til generelle lønstigninger fra den aftalte reguleringsordning. Den aftalte reguleringsordning er indarbejdet i lønjusteringsaftalerne. Reguleringsordningen er beskrevet senere i dette afsnit.

Kommunerne er inddelt i 5 forskellige grupper (0,1,2,3,4). Der ydes områdetillæg til ansatte på løntrin 1 - 41 efter den kommune (kun grupperne 1 - 4), hvor den ansatte har fast tjenestested den 1. i den måned, for hvilken tillægget udbetales. Områdetillæg er pr. 1.10.2009 igen reguleret.

Den pensionsgivende løn
Pension beregnes på basis af den såkaldte pensionsgivende løn.

Tillæg som led i en stillings aflønning
Der kan fastsættes særlige tillæg som led i en stillings aflønning.

Ungarbejdere og elever
Der er aftalt et reguleret fradrag i lønnen til personer under 18 år. Der er aftalt et reguleret tillæg til personer over 18 år, som er under uddannelse af mindst 1 års varighed.

Nyt grundbeløbsniveau pr. 31.3.2000
Ved OK-99 blev der indgået en "Aftale om nyt grundbeløbsniveau". Løntrin og tillæg skal ifølge aftalen omregnes til niveau 31.3.2000. Det nye grundbeløbsniveau erstattede det hidtidige niveau 1.10.1984.

Bemærkninger
Der er stor parallelitet mellem det kommunale og det regionale løntrinssystem, samt det statslige lønrammesystem.

En del aftaler og lignende baserer sig på lønjusteringsaftalen, det gælder bl.a. beregning af tjenestemandspension.

Lønberegning/lønfradrag

Kort om hovedbestemmelser i dag

Den gældende aftale blev indgået i 1987 og ændret i 1989.

I aftalen er formlen for lønberegning i forbindelse ansættelse på andre dage end den 1. i en måned og ved fratrædelse på andre dage end den sidste i en måned opstillet. Endvidere beskrives det, hvordan lønfradrag i forbindelse med fravær i enkelte dage/timer, ved ferie uden løn og ved tjenestefrihed uden løn af mindre end 1 måneds varighed, for eksempel i forbindelse med borgerligt ombud eller barselsorlov/adoptionsorlov, foretages.

Aftalerne omfatter månedslønnet personale.

Frigivelse af lønstigninger

Kort om hovedbestemmelser i dag

I forbindelse med hver overenskomstfornyelse indgås et protokollat om frigivelse af løn-stigninger. I protokollatet beskrives betingelserne for frigivelse af de aftalte generelle løn-stigninger samt aftalte lønstigninger som følge af de specielle forhandlinger.

Af pkt. 8 i KL/KTO forliget 2011 fremgår det, at

De generelle lønstigninger frigives, når KL og KTO har meddelt godkendelse af forliget og dermed fraskrevet sig retten til at iværksætte kampskridt i forbindelse med overenskomst-indgåelsen.

Bemærkning:
KTO giver en samlet tilbagemelding på KTO's og KTO's medlemsorganisationers stillingtagen til både KL/KTO-forliget og forlig på de enkelte organisationsområder.

KL giver en samlet tilbagemelding på KL's stillingtagen til både KL/KTO-forliget og forlig på de enkelte organisationsområder. KL tager forbehold for at udsætte sin endelige stillingtagen til forliget indtil der er mulighed for at få et overblik over i hvilket omfang, der er tilslutning til forliget på arbejdstagersiden.

Af pkt. 10 i RLTN/KTO forliget 20011, fremgår det, at

De generelle lønstigninger frigives, når RLTN og henholdsvis KTO, Sundhedskartellet, AC og FOA har meddelt godkendelse af forliget, jf. punkt 10, og dermed fraskrevet sig retten til at iværksætte kampskridt i forbindelse med overenskomstindgåelsen.

Parterne er enige om, at parternes stillingtagen til et aftaleresultat så vidt muligt skal foreligge senest den 15. april 2011.

Nedskrivningen af reguleringsprocenterne pr. 31. marts 2011, jf. punkt 1.1., sker ikke før, parternes stillingtagen foreligger.

Reguleringsordningen

Kort om hovedbestemmelser i dag

Den nuværende reguleringsordning sikrer en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det private og det kommunale og regionale arbejdsmarked, idet 80% af forskellen i løn-stigningen mellem de to arbejdsmarkeder udmøntes til de ansatte i regioner og kommuner.

Sammenligningsgrundlaget

På KL området er det hele det private arbejdsmarked under et, der bliver sammenlignet med hele den kommunale sektor under et.

På det regionale område er det hele den private sektor, som bliver sammenlignet med hele den kommunale og regionale sektor under et.

Der er nogle tidsforskydninger i udmøntningen, som skyldes de statistiske muligheder for at opgøre lønudviklingen. Fx blev udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2009 beregnet på basis af et gennemsnit af lønudviklingen på det regionale og kommunale og det private arbejdsmarked fra maj 2007-2008, august 2007-2008, november 2007-2008 og februar 2008-2009.

Udmøntningen fra reguleringsordningen

Udmøntningen fra reguleringsordningen anvendes generelt til samtlige ansatte i form af generelle lønstigninger. I tabel 2 er angivet den faktiske udmøntning af regulerings-ordningen, samt hvad det er aftalt at anvende pengene til.

Tabel 2. Faktisk udmøntning fra reguleringsordningen, OK-99, OK-02, OK-05, OK-08 og OK-11

OK-11 

1) En senere korrektion fra Danmarks Statistik på 0,08% på KL-området og 0,07% på RLTN-området indgår i beregningen af restafregningen til OK-11 - jf. note 2 herunder.

2) Der henvises til protokollaterne indgået med hhv. KL og RLTN 15. december 2009 om forventet negativ udmøntning af reguleringsordningen. Der henstår samlet minus 1,23% på KL's område og minus 1,24% på RLTN's område til afregning ved OK-11.

Bemærkninger 

Reguleringsordningen på det regionale og kommunale og det statslige arbejdsmarked er stort set opbygget på samme måde.

Lokalt statistikgrundlag

Vedr. statistikgrundlaget for organisationernes lokale forhandlinger er der indgået særskilte KTO-aftaler: "Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger". Aftalerne findes i den blå menu til venstre.

Decentral Løndannelse

Den decentrale løndannelse i amter og kommuner var tidligere fastlagt i aftalen om decentral løn. Den anvendes i dag alene af grupper og enkeltpersoner, der ikke er omfattet af ny løndannelse. Det drejer sig om mindre end én procent af samtlige ansatte.

Aflønning af elever

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftale for EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale samt lønforhold for visse elever
Ved OK-93 blev der indgået samlet aftale for de fire forhandlingsområder: "Aftale for EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale" og "Aftale om lønforholdene for visse elever" .

Førstnævnte aftale omfatter unge, der ansættes med praktikaftale i medfør af lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelserne mv. Aftalen omfatter praktikvilkår, herunder lønforhold, arbejdstid, ferie og barselsregler.

Sidstnævnte aftale fastsætter, at lønnen til erhvervsfaglige elever og social- og sundhedselever ikke må være mindre end lønnen til EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale.

Månedslønnen for EGU-elever reguleres med procentreguleringen for den (amts)kommunale sektor.

Aftale om befordringsgodtgørelse til elever
Aftalen, som blev indgået i 1994, fastsætter betingelserne for, at elever kan få dækket deres udgifter til transport.

Ifølge aftalens pkt. 5 reguleres kilometergodtgørelsen for elever, som anvender eget transportmiddel, i takt med Arbejdsmarkedsstyrelsens regulering af befordringstilskud til beskæftigede deltagere ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Protokollat om elevers udgifter ved ophold på skolehjem
Ved OK-99 blev det aftalt, at for erhvervsuddannelseselever, der er optaget på skolehjem i henhold til § 2, stk. 2 i Bekendtgørelse om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling nr. 533 af 17/6 1996, refunderer (amts)kommunen elevens udgifter til den af skolehjemmet fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet.

Aftalen omfatter elever, for hvilke der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af (amts)kommunen afholdte udgifter til transporten.