KTO

Decentrale arbejdstidsaftaler

Kort om hovedbestemmelser i dag

Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler blev indgået ved OK-99. Den giver de lokale parter på det kommunale/regionale arbejdsmarked mulighed for at indgå aftaler, hvor hele eller dele af de centrale aftaler om arbejdstid fraviges. Dog kan der ikke fraviges bestemmelser fastlagt i lovgivning (fx arbejdsmiljølovgivningen) og i EU-direktiver (fx EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden). Desuden forudsættes, at den normale ugentlige arbejdstid højst må udgøre 37 timer i gennemsnit over en periode, medmindre der i de enkelte overenskomster/aftaler er indgået aftale om fravigelse herfra.

I rammeaftalen er det endvidere præciseret, at indgåelse af decentrale arbejdstidsaftaler bygger på 5 grundprincipper:

• De lokale parter skal have størst mulig indflydelse på arbejdstids-planlægningen og arbejdstilrettelæggelsen.
• Arbejdsmiljøforhold skal indgå.
• Bedst mulig sammenhæng mellem produktion, arbejdsliv og familieliv.
• De lokale parter aftaler arbejdstidsbestemmelserne.
• Aftalerne etableres på den enkelte institution/afdeling, så vidt mulig fælles for faggrupperne.
   

Desuden gælder, at der er mulighed for at aftale højere betalingssatser end efter de centralt aftalte satser. I aftalen er det endvidere fastlagt, at de lokale parter kan opsige decentrale arbejdstidsaftaler med et varsel på 3 måneder, med mindre andet er aftalt. Tilsvarende er det præciseret, at ved opsigelse af rammeaftalen opsiges samtidigt de decentrale arbejdstidsaftaler. Efter ophør af de decentrale arbejdstidsaftaler gælder de centralt aftalte arbejdstidsregler på ny.

Som led i KTO-forliget 1999 er der også indgået aftale om enkelte centralt aftalte arbejdstidsregler, som giver arbejdsgiverne mulighed for at vælge betaling frem for afspadsering ved over/merarbejde og ved anvendelse af 37:2 - henholdsvis 37:3 - opsparingsreglen, samt præciseret, at bestemmelser i overenskomster/aftaler, om at over/merarbejde bør eller skal undgås, skal ophæves. Disse bestemmelser gælder dog ikke for undervisningsområdet. Bestemmelserne er indarbejdet i de enkelte overens-komster.

Bemærkninger
Som led i rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler er aftalen evalueret i 2004. Evalueringen viser at der  er positive erfaringer med anvendelse af aftalen. Evalueringen er udsendt den 28. maj 2004 til KTO's medlemsorganisatiner.

Tilrettelæggelse af arbejdstid

Kort om hovedbestemmelser i dag

KTO og de kommunale/regionale arbejdsgiverparter har i 1995 aftaleimplementeret EU-direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrette-læggelsen af arbejdstiden. Parterne konstaterede, at direktivbestemmelser, der ikke er medtaget i aftalen, er implementeret ved lovregulering.

I aftalen er der bl.a. fastlagt bestemmelser om:

• Definitioner af hvileperioder, natperioder og en natarbejder.
• Daglig og ugentlig hviletid, idet bestemmelser herom følger af arbejdsmiljølov-givningen med de i tilknytning
• hertil indgåede og godkendte aftaler om hviletid og fridøgn.
• Pause.
• Ugentlig arbejdstid.
• Ferie, idet bestemmelser herom følger i aftale om ferie.
• Natarbejdets varighed.
• Natarbejderes overgang til dagarbejde og helbredskontrol.

Aftalen er en minimumsaftale, idet aftalen ikke kan danne grundlag for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagere, uanset om niveauet følger af lov eller aftale. Tilsvarende kan de enkelte overenskomster/aftaler indeholde eller indføre bedre bestemmelser.

De direktivbestemmelser, der er implementeret ved lovgivning, er bl.a. bestemmelser om garantier i forbindelse med natarbejde, information ved regelmæssig beskæftigelse af natarbejdere, sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse for natarbejdere og skifteholds-arbejdere samt om arbejdsrytme.

I aftale om tillæg til aftale om implementering af EU's arbejdstidsdirektiv af 11. juni 2004 er det fastlagt at ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum. Helbreds-kontrollen betales af arbejdsgiveren. Desuden er der i aftalen foretaget en nærmere definition af en natarbejder.

Deltidsbestemmelser

Rammeaftale om deltidsarbejde

Kort om hovedbestemmelser i dag

Rammeaftale om deltidsarbejde er en aftaleimplementering af Rådets direktiv 97/18/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS.

Rammeaftalen blev indgået ved OK-99 og trådte i kraft 1. januar 2001.

Aftalen har 2 hovedformål

• At undgå forskelsbehandling mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte (princippet om ikke-forskelsbehandling) og
• at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene hos (amts)kommunerne og lønmodtagerne.

Det vigtigste princip i rammeaftalen er forbuddet mod diskrimination af deltidsansatte. Det fastslås således, at for deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer og derover gælder tilsvarende bestemmelser som for en sammenlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler om forholdsmæssige rettigheder i den enkelte overens-komst/aftale gælder. Bestemmelsen (den såkaldte tærskelværdi) er indarbejdet i overens-komsterne.

I medfør af rammeaftalens § 5 er de kommunale/regionale arbejdsgivere og de enkelte organisationer forpligtet til at gennemgå de enkelte overenskomster/aftaler og identificere eventuelle hindringer for deltidsarbejde.

Bemærkninger
I foråret 2002 gennemførtes en ændring af deltidsloven, idet der som § 4 a blev indsat en ny bestemmelse om ret for den enkelte lønmodtager og arbejdsgiver til at aftale, at lønmodtageren kan arbejde på deltid, uanset at der måtte være indirekte hindringer eller begrænsninger i medfør af fx en kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis. Generelt gælder, at der på KTO-området er adgang til aftaler om deltid. Af hensyn til beskyttelse af den ansatte er der dog i visse organisationers overenskomst fastlagt visse begrænsninger i adgangen til at aftale deltid på mindre end 8 timer.

Af deltidslovens ikrafttrædelsesbestemmelse fremgår, at "for så vidt angår bestemmelser, sædvaner eller praksis i eller i medfør af kollektive overenskomster, har loven virkning fra det tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør." På KTO-området betyder det, at § 4 a træder i kraft 1. april 2005.

Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Kort om hovedbestemmelsen i dag

Som led i implementering af 3-partsaftalerne fra sommeren 2007 indgået mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF har KTO i oktober 2007 indgået en aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal med henholdsvis KL og det Regionale Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Aftalerne med henholdsvis KL og RLTN er med mindre redaktionelle tilpasninger til de to forhandlingsområder identiske i sit indhold.

Aftalerne indebærer, at kommunerne og regionerne pr. 1. januar 2008 er forpligtet til at tilbyde ledige timer til allerede deltidsansatte forinden timerne kan udbydes eksternt eller til andre end de, der er omfattet af tilbudspligten.

Ledige timer er defineret som timer opstået ved stillingsledighed eller opnormering. Bestemmelsen indebærer ikke en pligt for kommunen/regionen til at genbesætte ledige timer opstået ved stillingsledighed.

Der er ikke knyttet bestemte formkrav til, hvorledes tilbuddet til de deltidsansatte gives. Det afgørende er, at kommunen/regionen har en forpligtelse til at sikre, at de deltids-ansatte i målgruppen får tilbuddet om ledige timer, samt får mulighed for at ansøge om de ledige timer.

Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg drøfter de nærmere procedurer for, hvorledes kommunen/regionen skal udbyde de ledige timer, herunder frister mv. for ansøgninger om de ledige timer.

Den deltidsansatte skal kunne opfylde de sagligt begrundede krav til kvalifikationer og fleksibilitet vedrørende arbejdstid -sted og -opgaver mv., som er knyttet til de ledige timer. Denne vurdering foretages konkret af kommunen/regionen. Deltidsansatte, som modtager et afslag på konkrete ansøgninger om ledige timer, har ret til en skriftlig begrundelse, såfremt den ansatte anmoder herom.

Bemærkning:
KTO og KL har i december måned 2007 udarbejdet en vejledning til aftalen på KL-området.

Ulempetillæg

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftale om konvertering af ulempetillæg blev indgået ved OK-99, og erstattede aftalen fra 1993. Aftalen indebærer, at alle former for arbejdsbestemte tillæg og arbejdstidsbestemte ydelser helt eller delvist ved lokal aftale kan konverteres til et fast årligt ulempetillæg eller til et fast ulempetillæg pr. tjeneste/vagt. Det gælder fx genetillæg, tillæg for tjeneste på lørdage/mandage, tillæg for tjeneste på søndage, aften- og nattillæg, over/merarbejde, (rådigheds-)vagtbetaling mv.

Bemærkninger
For ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom, indgår det aftalte årlige ulempetillæg i lønnen ved fravær som følge af ferie, sygdom, barsel, adoption, omsorgsdage og genind-kaldelse.