Tjenestemandsområdet er reguleret af dels regulativer ensidigt fastsat af arbejdsgiverne, dels en række KTO-aftaler og dels aftaler - typisk i relation til løn og arbejdstid - indgået mellem den enkelte organisation og arbejdsgiverne. Hertil kommer lokale aftaler, som kan omfatte både overenskomstansatte og tjenestemænd, for eksempel vedrørende ny løn.
Forhandlingsretten vedrørende tjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår kan deles op i forhandling af spørgsmål, hvorom der kan indgås aftale, og spørgsmål, der ligger uden for aftaleretten.
De forhandlingsberettigede organisationer kan begære forhandling, når det drejer sig om forhold, der er fastsat ved lov eller i henhold til tjenestemandsregulativerne, eller som angår kommunens eller regionens opgaver, organisation eller personalebehov ("traditionelle ledelsesforhold"), men kan ikke forlange, at der indgås aftale om disse forhold. Dette betyder, at den kommunale eller regionale arbejdsgiverpart fx ensidigt kan træffe beslutning om oprettelse og nedlæggelse af stillinger (normeringsforhold), mens en stillings klassificering er et aftaleforhold.
Ansættelsesforhold, hvorom der ikke kan indgås aftale, forhandles dog altid med den eller de forhandlingsberettigede organisationer, førend de kommunale eller regionale arbejds-givere fastsætter (ændrede) regler.
Der er indgået selvstændige tjenestemandshovedaftaler med henholdsvis KL og RLTN. Hovedaftalen gælder for det respektive arbejdsområde og de tjenestemandsorganisationer, der ved deres underskrift har tilsluttet sig denne.
I de følgende afsnit beskrives de tjenestemandsaftaler, der i medfør af tjenestemands-hovedaftalerne er indgået mellem KTO og henholdsvis KL og RLTN.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Den gældende aftale om fremgangsmåde ved klassificering af
nyoprettede tjenestemands-stillinger i amtskommuner og kommuner er
fra 1993. Aftalen er indgået med KL og Amtsrådsforeningen (nu
RLTN).
Aftalen fastlægger de proceduremæssige forhold i forbindelse med klassificering af nyoprettede tjenestemandsstillinger, uanset om forhandlingen gennemføres lokalt ved den enkelte kommune eller region eller centralt med KL eller RLTN. Aftalen fastlægger hvilken orienteringspligt arbejdsgiversiden har i forhold til de forhandlingsberettigede organisationer vedrørende nyoprettede tjenestemandsstillinger, samt organisationens adgang til at begære en konkret forhandling vedrørende klassificeringsspørgsmålet.
Er der tvivl om, til hvilken organisation forhandlingsretten er henlagt, retter den kommunale/regionale arbejdsgiverpart henvendelse til KTO.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftalerne om kommunale og regionale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension er fra 1988/89. Der er indgået separate aftaler med henholdsvis KL og RLTN.
Aftalerne indebærer i hovedtræk
Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftale om godtgørelse for merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid inde-holder hjemmel til, at der i visse situationer kan udbetales godtgørelse for merarbejde. Der kan kun udbetales godtgørelse for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt tjenestemanden efter særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt på forhånd har været godkendt som forudsætning for en forsvarlig varetagelse af de tjenstlige pligter, der er forbundet med stillingen. Godtgørelse kan kun udbetales, hvis merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger. For tjenestemænd i egentlige chefstillinger og stillinger, der kan ligestilles med chefstillinger, gælder særlige regler med hensyn til arbejdsbyrdens omfang, der udløser godtgørelse for merarbejde.
Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med et tillæg af 50%. Kan tjenestefrihed ikke gives, indeholder aftalen bestemmelser om beregning og udbetaling af godtgørelsen.
Der er indgået selvstændige aftaler med henholdsvis RLTN og KL.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftale om prøvetidens længde for tjenestemænd indeholder blandt andet nærmere bestemmelser om prøvetidens længde, nedsættelse af prøvetiden og mulighed for forlængelse af prøvetiden som følge af fravær.
Der er indgået separate aftaler med RLTN og KL.
Bestemmelser om tjenestemænds prøvetid fremgår dels af tjenestemands-regulativet dels af aftale om prøvetidens længde. Bestemmelserne i aftalens kapitel 3 om prøvetidens længde, kapitel 4 om nedsættelse af prøvetiden og kapitel 5 om forlængelse af prøvetiden som følge af fravær, er aftalt med KTO. De øvrige bestemmelser om prøvetid i aftalen og i tjenestemandsregulativet er fastsat ensidigt af arbejdsgiveren efter forhandling med KTO.
Ved første ansættelse er prøvetiden 2 år. Kræver kommunen/regionen prøvetid ved genansættelse af en tidligere varigt ansat tjenestemand, eller når en varigt ansat tjenestemand efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling i kommunen/regionen, kan prøvetiden maksimalt være 1 år. For den varigt ansatte tjenestemand er det en betingelse for prøvetiden, at der i prøvetiden gives tjenestefrihed i den varige stilling i en tilsvarende periode.
Prøvetiden kan i særlige situationer nedsættes eller bortfalde.
Prøvetiden skal være effektiv. Særlige fraværssituationer, fx
sygdom, barselsorlov eller, hvis tjenestetiden nedsættes til mindre
end 2/3 af fuld tjenestetid, medfører, at prøvetiden
forlænges.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Pensionsforhold for tjenestemænd er fastlagt i regulativer (Danske Regioner, KL). Principielt er der derfor tale om ensidigt af arbejdsgiverne fastsatte regler uden formel aftaleret. Ændringer mv. i regulativerne er dog ikke blevet gennemført uden en forudgående drøftelse/forhandling med KTO.
Pensionsregulativerne på det regionale og kommunale område har deres afsæt i forholdene på statsområdet, idet der gennem årene har været tilstræbt en retsenhed på tjenestemandsområderne. På statsområdet er reglerne fastlagt i tjenestemandspensions-loven, og disse regler går stort set igen i pensionsregulativerne på det regionale og kommunale område.
Angående tjenestemandsansatte lærere i folkeskolen skal det bemærkes, at disse, for så vidt de er ansat som tjenestemænd forud for 1. april 1993, er omfattet af (stats)tjeneste-mandspensionsloven.
Tjenestemandspension bygger på en såkaldt tilsagnsordning. Det vil sige, at der ikke indbetales pensionsbidrag/-tilskud til en pensionsordning, men at arbejdsgiveren har garanteret pensionen overfor den ansatte. Regulativerne har eksisteret igennem mange år og har undergået større og mindre reformer. De seneste større pensionsreformer fandt sted i 1969-70 og 1994.
Tjenestemandspensionsregulativerne indeholder regler om følgende hovedemner:
