Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftale om gruppelivsforsikring for tjenestemænd og visse andre ansatte indeholder bestemmelser om 5 hovedemner:
Den første aftale blev indgået i forbindelse med tjenestemandsreformen og dækkede alene tjenestemænd og tjenestemandspensionister. Denne aftale blev med virkning fra 1. januar 1990 afløst af den nuværende fælleskommunale gruppelivsordning, som også kom til at omfatte visse andre ansatte. Forbedringer i aftalen er i øvrigt ofte aftalt i overenskomst-perioderne ved forbrug af opsamlede bonusmidler mv. i ordningen.
Dækningsområdet
Aftalen omfatter hovedsagelig tjenestemænd og
tjenestemandspensionister. Undtaget herfra er dog lærere i
folkeskolen mv. som har etableret deres egen ordning. Endvidere
omfatter aftalen tidligere sygekassefunktionærer, reglementsansatte
ved dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt andre ansatte,
der ikke er omfattet af en forsikringsmæssig pensionsordning.
Endelig omfatter aftalen ansatte, der er omfattet af
pensionsordninger, hvor det samlede pensionsbidrag udgør under
8,22%. Generelt skal de ansatte være fyldt 18 år, have mindst 8
timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse, og som hovedregel have
haft en vis tilknytning til (amts)kommunen (6 måneder).
Dødsfaldsdækning
Ved den forsikredes død udbetales en hovedforsikringssum, der udgør
400.000 kr., hvis den forsikrede er død inden det fyldte 62. år.
Hovedforsikringssummen aftrappes med stigende alder over 62 år for
helt at ophøre, når den forsikrede er fyldt 67 år. For
tjeneste-mandspensionister udgør hovedforsikringssummerne 50% af
summerne for erhvervsaktive.
Invalidesum
Hvis den forsikrede fratræder sin stilling før det 60. år, og det
konstateres, at pågældendes erhvervsevne på
afskedigelsestidspunktet er nedsat med mindst 2/3, udbetales der en
invalidesum på 50.000 kr.
Børnedækning
Hvis den forsikrede ved sin død efterlader sig børn under 21 år,
udbetales der - ud over hovedforsikringen - en sum pr. barn på
45.000 kr.
Kritisk sygdom
Hvis den forsikrede - bortset fra tjenestemandspensionister - får
en kritisk sygdom udbetales der et beløb på 100.000 kr. Beløbet kan
dog ikke overstige hovedforsikrings-summen og modregnes i øvrigt i
denne, hvis pågældende dør inden 3 måneder efter, at diagnosen er
stillet. Dækningen for kritisk sygdom kan kun udbetales en gang. De
omfattede diagnoser fremgår af forsikringsbetingelserne.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Arbejdsmarkedspensioner er hovedsagelig beskrevet i de enkelte overenskomster. I denne beskrivelse er fokus især rettet mod de kollektive pensionsordninger, der siden OK-89 og efterfølgende har været under opbygning for grupper, der ikke var omfattet af nogen form for pensionsordning, med det sigte at de skulle nå op på en fuldt udbygget pensionsordning.
De mellem arbejdsgiverne og KTO aftalte nye arbejdsmarkedspensioner er dels implementeret i overenskomsterne for de berørte personalegrupper, dels i den mellem de kommunale og regionale arbejdsgiverparter og KTO indgåede aftale om pensionsordninger for visse ansatte i kommuner og amter (opsamlingsordningen), dels i et siden OK-89 og senere aftalt fortolkningsbidrag vedrørende pensionsudbygningen. Opsamlingsordningen og fortolkningsbidraget danner udgangspunkt for, hvorledes det aftalte er blevet implementeret i de enkelte overenskomster.
De generelt aftalte ordninger går i hovedtræk ud på følgende:
De ansatte har med virkning fra 1. januar 2012 ret til at få
foretaget en selvbetalt forhøjet løbende pensionsindbetaling.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Rammeaftalerne om supplerende pension muliggør etablering af supplerende pensions-ordninger for visse tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte (fx reglements-ansatte), men også for visse øvrige ansatte. Sigtet med rammeaftalerne er at supplere pensionen, herunder tjenestemandspensionen, ved alder, sygdom og død.
Rammeaftalerne giver de forhandlingsberettigede organisationer mulighed for centralt eller lokalt med arbejdsgiverne at indgå aftaler om dels indbetaling af pensionsbidrag af nærmere aftalte faste tillæg, dels at pensionsindbetalingen kan udgøre et fast årligt beløb. De aftalte pensionsforbedringer finansieres henholdsvis af de til specialforhandlingerne afsatte midler eller af ny løn/decentral løn.
Pensionsbidraget, som indbetales af arbejdsgiveren til en af parterne godkendt pensions-ordning/et af parterne godkendt pensionsinstitut, kan efter nærmere kriterier anvendes til fx en kapitalpension eller livrente/løbende pension.
De ansatte har med virkning fra 1. januar 2012 ret til at få foretaget en selvbetalt forhøjet løbende pensionsindbetaling.