Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling (funktionsvederlag) indeholder bestemmelser om betaling til tjenestemænd og overenskomstansatte, der pålægges midlertidigt at gøre tjeneste i højere stilling og overtager alle de væsentlige arbejdsopgaver i den højere stilling. Aftalen gælder for tjenestemænd og for overenskomstansatte, for hvilke der henvises til aftalen i overenskomsten. Der er indgået identiske aftaler på hvert af de 4 arbejdsgiverområder.
Der kan gives betaling efter 2 forskellige modeller:
Bemærkninger
Ved OK-02 indførtes en hjemmel til lokalt at aftale en funktionsløn
for ansatte, der pålægges at gøre tjeneste i en højere stilling.
For overenskomstansatte er funktionslønnen pensionsgivende. Efter
aftalen om midlertidig tjeneste i højere stilling er der således
mulig-hed for at aftale, at der ydes funktionsløn også i
situationer, hvor der i henhold til den tidligere gældende aftale
fra OK-95 ikke var krav på betaling, fx under egen ferie og ved
sygdom.
Kan der ikke lokalt indgås aftale om funktionsløn, ydes et vederlag svarende til lønforskellen mellem den midlertidige stilling og pågældendes egen stilling. Der er her tale om en tilbagefaldsmodel, som i forenklet form stort set svarer til de bestemmelser, der gjaldt i aftalen fra OK-95.
Som et resultat af OK-05 blev der i aftalen om midlertidig tjeneste i højere stilling på det kommunale område indført en såkaldt "kommunaldirektørregel", hvorefter der i henhold til aftalens § 3 udbetales et funktionsvederlag for konstitution i kommunaldirektørstillinger. Funktionsvederlaget er pensionsgivende og evt. åremålstillæg reguleres med funktions-vederlaget. Ligeledes er der som et resultat af OK-05 indført en tilsvarende "regions-direktørregel" i aftalen om tidsbegrænset ansættelse på det regionale område.
