Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftale for EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale samt
lønforhold for visse elever
Ved OK-93 blev der indgået samlet aftale for de fire
forhandlingsområder: "Aftale for EGU-elever med (amts)kommunal
praktikaftale" og "Aftale om lønforholdene for visse elever" .
Førstnævnte aftale omfatter unge, der ansættes med praktikaftale i medfør af lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelserne mv. Aftalen omfatter praktikvilkår, herunder lønforhold, arbejdstid, ferie og barselsregler.
Sidstnævnte aftale fastsætter, at lønnen til erhvervsfaglige elever og social- og sundhedselever ikke må være mindre end lønnen til EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale.
Månedslønnen for EGU-elever reguleres med procentreguleringen for den (amts)kommunale sektor.
Aftale om befordringsgodtgørelse til elever
Aftalen, som blev indgået i 1994, fastsætter betingelserne for, at
elever kan få dækket deres udgifter til transport.
Ifølge aftalens pkt. 5 reguleres kilometergodtgørelsen for elever, som anvender eget transportmiddel, i takt med Arbejdsmarkedsstyrelsens regulering af befordringstilskud til beskæftigede deltagere ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne.
Protokollat om elevers udgifter ved ophold på
skolehjem
Ved OK-99 blev det aftalt, at for erhvervsuddannelseselever, der
er optaget på skolehjem i henhold til § 2, stk. 2 i Bekendtgørelse
om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling nr. 533 af
17/6 1996, refunderer (amts)kommunen elevens udgifter til den af
skolehjemmet fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet.
Aftalen omfatter elever, for hvilke der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af (amts)kommunen afholdte udgifter til transporten.